Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Lovgrundlaget for pædagogiske arbejde

Den lokale pædagogiske læreplan for Rosenåen tager sit udspring i den pædagogiske ramme, der er for dagtilbudsområdet samt Glostrup Kommunes mål og rammer.

Her kan du læse Den styrkede pædagogiske læreplan

Her kan du læse læreplanerne for marts 2021

Den styrkede pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen; Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan.  

Link til den styrkede pædagogiske læreplan og den lokale pædagogiske læreplan.

Alle dagtilbud skal arbejde ud fra: 

Børnekonventionen, der sikrer, at alle børn har rettigheder – ligesom voksne. Reglerne skal sikre, at børn og unge har det godt.  

Dagtilbudsloven, som skal sikre, at alle dagtilbud arbejder med børns læring ud fra en landsdækkende pædagogisk ramme – Den styrkede pædagogiske læreplan.

Glostrups mål/ramme for de pædagogiske arbejde:

I Glostrup er der udarbejdet en række dokumenter, der skal opkvalificere det pædagogiske arbejde yderligere i dagtilbuddene.

Mestring og udfoldelse: Organisationen skal sikre, at der sættes en ramme, som gør, at det giver mest mulig mening og værdi for borgerne, til at kunne mestre eget liv, samt udfolde deres potentiale. Udarbejdet af Direktionen 2014.

CBUF-kvalitetsmål, som bygger på EPPSE-projektet, der viser, hvad der skal til for at opnå god kvalitet i dagtilbud. Kvalitetsmålene er udarbejdet i 2017 af CBUF og er følgende:

1.     Der er et forpligtende ligeværdigt og dialogisk forældresamarbejde, hvor der samarbejdes om børnenes trivsel, læring og udvikling og de fællesskaber, barnet indgår i.

2.     Der er nærværende pædagogiske interaktioner, hvor de voksne følger børnenes spor, og børnene udfordres passende i forhold til den nærmeste udviklingszone.

3.     Der skabes læringsrum i rutinerne og i den tid, der ligger udenfor de planlagte pædagogiske aktiviteter. 

Fælles børn - fælles ansvar – Glostrup Kommune ønsker, at så mange børn og unge som muligt bliver ved med at være en del af fællesskabet lokalt – blandt andet fordi forskningen på området viser, at børn og unge lærer og udvikler sig bedst i almene tilbud. Fælles børn – fælles ansvar har otte fokusområder; Økonomi, Brug af data, Visitation og re-visitation, Fælles sprog og metode, Styrkelse af forældresamarbejdet, Organisering af indsatsviften for den tidlige og forebyggende indsats, Overgange, Læringsmiljøer. Udarbejdet i 2019 af CBUF.

Vores vision 

Rosenåens vision er at understøtte alle børns muligheder for at udvikle sig til livsduelige mennesker. Det vil vi gøre ud fra følgende opstillede mål:

1.     Vi styrker børns trivsel. Læring, udvikling og dannelse med forældrene i et sparrings- og dialogbaseret samarbejde.

2.     Vi vil højne dagtilbuddets kvalitet ved at arbejde med en systematisk evalueringskultur.

3.     Vi vil gennem den styrkede pædagogiske læreplan understøtte barnets livsduelighed, så de udvikler sig så meget, de kan, ud fra eget potentiale.

 

Vi vil løbende evaluerer de tre mål, ved at arbejde systematisk/innovativt gennem refleksionens rum. Det er i refleksionens rum vi får øje på praksis, tænker over praksis, ser nye muligheder og får flere perspektiver på et udviklingsområde. Det er igennem dialogen, at vi kan skabe mening og udvikling. Derfor har alle afdelingerne indført stuemøder minimum en gang om måneden, hvor de ud fra deres handleplan skal reflektere og justere praksis, for hele tiden at højne læringsmiljøet for børnene på en fagligt, selvkritisk og reflekteret tilgang. Derudover tilbyder de pædagogiske ledere walk and talk, hvor personalet kan sparre omkring pædagogiske udfordringer/problemstillinger, som de derved kan anvende videre i deres refleksion med deres kollegaer. Samtidig har vi fire aftenmøder om året, hvor der er indlagt stuemøder. Vi har prioriteret tid til flere stuemøder, da det er vigtigt at have tid til refleksion og evaluering.

Et tiltag der også har stor værdi for evalueringskulturen, er at vi skal have indført en feedback kultur. Feedback kan give os viden om praksis og hjælpe hinanden til at justere praksis. Ved at give og modtage feedback, bliver vi endnu skarpere på det, der lykkes, og det vi skal justere.

 

Rosenåens kerneopgave:

Tekst er på vej …. 

 

Pædagogiske redskaber i forhold til børnenes læring:

Sprogvurdering og sprogtrappe

I Rosenåen bliver alle børn sprogvurderet. Det gør vi for at sikre at vi som personale, får øje på om der er behov for en anden indsats for det enkelte barn eller en børnegruppe. 

Imens barnet går i vuggestue (0-2,10 år) bliver barnet vurderet ud fra Rambölls Sprogtrappe. I børnehaven laver personalet en sprogvurdering sammen med barnet, ud fra Rambölls sprogvurderinger til 3-6 årige. 

 

DPU - Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse

I Rosenåen anvender vi DPU til at kigge tættere på barnets nærmeste udviklingszone indenfor følgende områder: Opmærksomhed, hukommelse, leg og aktiviteter, sprog og kommunikative kompetencer, selvregulering, grovmotorik, finmotorik, færdigheder i dagligdagen. Det er ikke alle børn der får udarbejdet en DPU. Vi anvender DPU, når vi ønsker at blive vi klogere på, hvordan vi bedst muligt hjælper barnet på vej i sin udvikling.  

 

TOPI - tidlig opsporing og indsats

I Rosenåen bliver der udarbejdet TOPI på alle børn. TOPI er en metode udviklet af Ramböll, som anvendes til at opsporing af børns trivsel. Det skal sikre, at vi kan lave en rettidig indsats over for børn, der er udfordret på deres trivsel, læring og udvikling.

Hvordan fungerer trivselsundersøgelsen? Vi foretager en trivselsundersøgelse af alle børn to gange årligt. Konkret udfylder fagpersoner omkring jeres barn eller unge et trivselsskema. Skemaet har til formål at opspore børn i mistrivsel.

 

Når vi undersøger trivslen, ser vi på

  • børnenes færdigheder og kompetencer i sociale sammenhænge
  • om de får tryghed og omsorg fra voksne
  • om de er aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet
  • om de har en positiv selvfølelse.

 

Opkvalificering af personalet:

I Rosenåen har vi haft fokus på at få opkvalificeret vores personale, som vi har fået gjort i gennem oplæg fra forskellige fagpersoner. Vi har haft et oplæg om:

”Inklusion af børn i udsatte positioner” ved forsker Bent Madsen og Charlotte Brøndsted, 2016

”Anerkendende følgeskab” ved Maja Haslebo, 2017

”It og digitalisering” ved Frank Støvlebæk, 2017

”Leg og dannelse og dens betydning for læringsmiljøer” ved faglig konsulent Pernille Venbjerg, 2018

”Rummets opbygning og inddeling og dets betydning for læringsmiljøet” ved konsulent Susanne Staffeldt og forsker Charlotte Ringsmose, 2018

”Hverdagslæring og dens betydning for læringsmiljøet” ved forsker Søren Smidt, 2018

”Tryg tilknytning i dagtilbud” ved psykolog Johanne Smith-Nielsen, 2019

”Systemisk tænkning” ved Tacha Elung fra Systemisk Consult, 2019

”Sanseintegration, sansemotorik, arousalregulering og børns behov for gode samspil og sund tilknytning” ved børneergoterapeut Connie Nissen, 2020

“Sprog og samspil – hvordan lærer børn sprog” ved Julie Hjorth Ingstrup fra Pia Thomsen huset, 2022

Derudover har vi interne præsentationer af;

”CBUFs kvalitetsmål” af ledelsen, 2017

”Mini-motorik” ved bevægelseskonsulent Daniel Bundsgaard, 2018

”Evaluering og indsamling af small data” af ledelsen, 2018

”Anvendelse af didaktisk handleplan” ved ledelsen, 2018

”Evaluering i dagtilbud” ved de faglige fyrtårne, 2019

”Sprogtilegnelse gennem sprogtrappen” ved logopæd Mie Bierrings, 2020

”ICDP og Marte Meo” ved pædagogiske vejledere samt ledelsen.

Viden i sig selv forandrer ikke praksis. Vi lægger stor vægt på at implementere dette i praksis, ved at ledelsen er med i det refleksive rum, og vi sammen udarbejder didaktiske handleplaner som styringsredskab for den pædagogiske praksis.

Vi har tre sprogpædagoger, en i hver afdeling, der alle har gennemført sprogpædagog uddannelsen

I ledelsen har vi to personer, der har en diplom i ledelse, og to andre ledere er i gang med diplom i ledelse. En leder er uddannet Marte Meo-terapeut, mens to ledere har gennemført ICDP-uddannelsen